mandag den 23. april 2012

"Nothing tastes as good as skinny feels like" 

.. har Kate Moss engang udtalt - og jeg kunne ikke være mere uenig. Jeg er typen, der sidder og spiser en portion ben and jerry's eller lignende og tænker at det er værd at blive fed for. Jeg er ikke typen der ville kunne sulte mig selv for at tabe de sidste kilo til bikinisæsonen - jeg har aldrig været god til det der med "kur" osv. Men jeg kunne stadig rigtig godt tænke mig at tabe nogle kilo, samtidig med at det skal være en "kur" der holder - og som stadig er sund.. Grunden til jeg sætter kur i gåseøjne er fordi jeg ikke er så vild med ordet kur - for jeg synes tit at folk går for meget op i at tabe sig og ikke spise for meget. Selvfølgelig handler det om at spise sundt - men du kan sagtens spise meget samtidig med at være sund. Problemet med mig er at jeg spiser meget, men ikke altid helt så sundt som det kunne være. Og så handler det selvfølgelig også om at få sin daglige version.  Jeg overvejede at starte med at følge denne madplan som jeg har set på Pagik, men den kræver bare RIGTIG meget planlægning, og så når jeg bor hjemme kræver det at min far er med til det - og det kan godt være svært når det ikke er altid at vi derhjemme har tid til at lave mad..

Min veninde introducerede mig til en app der hedder Shape-Up. Som er en app som "hjælper" dig med dit vægttab. "Basically" holder den her app bare styr på at du forbrænder flere kcal end du indtager. Det fungerer på den måde at når man åbner app'en for første gang skriver man sin vægt, højde, alder og hvor meget man vil tabe sig. Så foreslår app'en hvor mange kilo du skal tabe dig om ugen - men du kan selvfølgelig også selv vælge dit mål pr. uge. Så regner den ud at for at tabe 5 kilo, skal du tabe 1/2 kg om ugen i 10 uger - og så har du opnået dit mål (bare et eksempel). Så skriver den at du må indtage 1500 kcal om dagen for at opnå det ønskede resultat. Så hver gang du spiser går du ind på en liste (de har mange tusinde madvarer) og vælger det du har spist til fx. morgenmad - og så regner den ud hvor mange kcal du må indtage resten af dagen. Så hvis du har dyrket motion skriver du hvor meget du fx. har løbet og på hvor mange minutter du har gjort det på, så beregner den hvor mange kcal du har forbrændt - og trækker det så fra dit daglige kcal indtag - dvs så må du jo spise lidt mere.
Bare grin af mig men jeg tror jeg vil give det et forsøg - for på måde er det meget nemmere at holde styr på..
Du kan downloade app'en gratis på Appstore - der er også en guldversion der koster penge - men alt det jeg har fortalt om kan man gøre med den gratis version.





Nu er det slet ikke fordi at jeg skal spille rigtig klog på det her emne - for det er jeg overhovedet ikke. Jeg har det bare sådan at det jo er vigtigst at have det godt med sig selv, jeg har massere selvtillid med jeg kunne bare godt tænke mig at tabe mig - for at få det endnu bedre med mig selv. Og som sagt er det det der er vigtigst.

Hold da op det var meget "snak"- håber i kan bære over med mig.. 

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hej Caroline,
fin blog du har skrevet. Er HELT enig i dine betænkeligheder om "kur".
Dybest set handler denne app "Shape-up" var det vist, om at blive lidt mere bevidst om hvad det er vi propper i munden og hvad det gør ved vore kroppe. På den måde kan vi hjælpe kroppen med selv at regulere vægten og på den måde finde en god balance. Det tror jeg på lang sigt giver en større tilfredshed og en bedre sundhed.
Keep up the good work - girl ;o)
Kh.
Steen