torsdag den 12. april 2012

Cinema Paradiso


Jeg var i biografen igår til sådan en speciel visning af den italienske film Cinema Paradiso - som på dansk hedder Mine aftener i paradis. Min far havde set en annonce med det i avisen, og så kostede det kun 40 kr, så han spurgte om jeg ville med. Havde aldrig set filmen, og jeg fik af vide at det var en film man SKAL ha' set - og der er jeg fuldstændig enig! Det er nok en af de bedste film jeg har set! Jeg vil ikke fortælle hele handlingen da jeg synes i skal have fornøjelsen af at se den selv, men det handler om en dreng der hedder Salvatore (han bliver kaldt 'toto') - som fra helt lille finder operatørrummet i en biograf meget interessant. Så følger man ham gennem perioder i hans liv. Det er lang tid siden jeg har grint, smilt og grædt så meget af samme film. Den er SÅ sød.
Traileren giver ikke ligefrem det klare billede af filmen - den handler om meget mere end hans kærlighedsliv. en rigtig god beskrivelse og anmeldelse af filmen her. 

Ingen kommentarer: